Der er mange dejlige ting ved foråret. En af disse ting er de mange helligdage, som er dryppet med næn hånd henover forårsmånederne. Når jeg planlægger tingene, så kan det faktisk blive til en del. Nu er Kr. Himmelfartsdag vel overstået og så er der denne indeklemte fredag, som er oplagt at holde fri på. Det giver en ekstra lang weekend. Min kone, vores datter og jeg er taget ned til morfor og morfar på besøg. De bor i Sønderborg, som er en dejlig lille by med masser af indkøbsmuligheder. Jeg fornemmer at vi nok skal få brugt dankortet flittigt. En ting er i hvert fald sikkert: Vi skal en tur i matas, som er blandt min datters yndlingsbutikker, for der kan man få parfume, cremer og andre spændende ting, som jeg ikke kan udtale.
Hvor blev min baby af?
Der er klare tegn på, at det er et par dage siden min datter var en lille baby. Hun er godt i træning til at blive teenager. Hun er der ikke endnu, men hun bruger i stigende grad mig som prøveklud for, for langt hun kan gå. Nogle gange finder hun ud af, at det var der lige en grænse. Når hun har veninder med hjem, så smider de taskerne i gangen og skynder sig ind på hendes værelse, hvor døren bliver lukket.
Danske spil har et slogan, der hedder “Der er så meget kvinder ikke forstår”. Jeg oplever i stadig højere grad en modificeret udgave af dette slogan: “Der er så meget fædre ikke forstår – især om deres døtre”. Forleden skulle min datter og et par af hendes veninder i svømmehallen. Alt var godt og de havde fundet billetter, svømmetøj, håndklæde og hvad der nu var brug for. Da startede den hurtigt intense og lettere ophidsede diskussion om, hvem der skulle have skab ved siden af hvem og hvorfor. Da følte jeg mig i høj grad, som jeg forestiller mig kvinden i Danske Spils reklamen, når hun hører speakeren tale om drop og om at forsvaret graver sig ned.
Jeg bestræber mig dog på at rumme det, også når hun fortæller mig, at hun bare må i matas og købe en parfume, fordi det er livsvigtigt for hende.