I svømmehallen med Mormor

I svømmehallen med Mormor

Min datter og min mor har en stor passion til fælles: Vand. De er vel nok de største vandhunde jeg kender. Derfor går de også tit i svømmehallen. Min mor har – ret usædvanligt – været tekniker og er også en hund efter teknik. Det får hun også en snak med personalet i svømmehallen. Hun kan sagtens finde på at spørge dem til hvilken trykmåler, tryktransmitter eller trykvagt de anvender. Typisk har de samme udtryk i ansigtet som min datter eller jeg har, når min mor folder sig ud: Dybt uforstående. Det er typisk ikke lige sådan noget de har kendskab til. Det er nok de færreste i en svømmehal, som kan citere indholdet på tech.dk – det kan jeg heller ikke. 

Hygge og sjov

Det hænder da også, at jeg selv tager med min datter og min mor i svømmehallen. Så lyder det hele tiden og så igen “se her“. Min datter er god i vandet og elsker at vise, hvad hun kan. Det er snart længe siden hun lærte at svømme. Det store ryk med at lære at svømme kom, da jeg meldte hende til svømmeundervisning i den lokale svømmehal. Hun var ret splittet omkring det, for på den ene side ville hun gerne være bedre til at svømme og på den anden side syntes hun at læreren var ret skrap. Egentlig var det også meget godt, at det ikke bare var legestue, for det var kun en halv time hver uge. Så er der ikke så meget plads til at pjanke og pjatte. Så kan hun altid hygge og lave sjov, når hun tager i svømmehallen med sin mormor, mig eller nogle af hendes venner.

At hun er blevet så god til at svømme og er tryg ved vandet, gør også mig tryg. Derfor fik hun i går lov til at tage med en ven og hendes familie i svømmehal. Det var en anden svømmehal end sædvanligt. Det vidste jeg så ikke lige, da jeg gav lov, men hun blev så glad, at jeg ikke nænnede at sige nej. Hun kom hjem noget senere end jeg lige havde regnet med. Men det var ok.