Min kæreste spurgte mig for et par dage siden, om jeg ikke ville med ud at spise. Han syntes, at det simpelthen var alt for lang tid siden, at vi havde været ude at spise sammen. Da han sagde det, tænkte jeg med det samme tilbage på de gange, hvor vi havde været ude at spise sammen. Han havde vist nok ret, for jeg kunne simpelthen ikke komme i tanker om, at vi havde været ude at spise i de seneste par måneder. Jeg foreslog, at vi tog ud at spise samme aften, men den var han ikke med på. Der var nemlig en meget vigtig fodboldkamp i fjernsynet. Det måtte jeg jo så bøje mig for.
I stedet tog jeg over til en veninde, for jeg vidste, at hun var hjemme den aften. Hendes kæreste skulle nemlig også se fodbold, og så kunne vi jo lige så godt hygge os sammen i stedet for at sidde hver for sig. Hun bød mig da også velkommen ind med det samme med et stort smil på læben. Hun fortalte mig, at hun faktisk havde overvejet at ringe til mig eller en af de andre piger, fordi hun sad og kedede sig lidt. Det var jo et rigtig godt sammentræf.
Aftalen i hus
Senere på aftenen ringede min kæreste til mig. Nu var fodboldkampen slut, og hans hold havde vundet. Så han var bare rigtig glad. Det var selvfølgelig dejligt, for så kunne jeg tage hjem igen uden risiko for at forstyrre. På vejen hjem talte vi sammen i telefonen. Han fortalte mig, at han havde overvejet, om vi ikke skulle have fibernet. Han syntes, at det var en rigtig god idé, og han havde faktisk allerede været inde på hjemmesiden se.dk for at se på muligheden for det. Han lød meget engageret omkring det, så jeg sagde ja til det. Det tekniske ved jeg ikke meget om, så det får han lov at styre.
Da jeg nåede hjem, fortalte han mig, at han også havde nået at kigge på forskellige restauranter i vores område. Der var en bestemt italiensk restaurant, som han syntes, at vi skulle tage ud at spise på aftenen efter. Den var jeg med på, for jeg elsker italiensk mad.