Min far er en mand af ære, sådan har jeg altid set ham. Men han er også en mand som er ærekær, i en grad som af og til gør, at det hele bliver en smule komisk. Han er lige fyldt 70 år og når man er det, begynder ens krop at reagere på de mange levede år. Det har han enormt svært ved at erkende, det skyldes nok mest, at der er mange af de ting han plejer at lave, som han slet ikke kan lave længere eller, som begynder at være meget hårde og besværlige for ham at komme igennem. Der kører et sjovt spil mellem ham og min mor, et spil der handler om, at hun prøver at bilde ham ind, at situationen er en anden end den er, for at han kan slippe for at tabe ansigt. Det kom meget tydeligt til udtryk, i en række hændelser som udspandt sig, sidst jeg var hjemme og besøge dem.
Brændestablen
Mine forældre bor i et hus på landet, som er delvist fyret med en brændeovn. De har også et lille stykke skov, som forsyner dem med det brænde de bruger til at holde varmen med. Min far har altid selv stået for at kløve brænde, og han har gjort det ved håndkraft. Min mor og jeg har snakket en del om det, og vi har sådan rent strategisk besluttet, at jeg elsker at komme ud med en masse dårlig energi ved at svinge øksen hos dem. Sandheden er, at min far er smadret i flere dage når han har taget en tur med økse, men samtidig tillader hans ære ham ikke at tage i mod hjælp.
Mænd skal have udstyr!
Jeg har løst problemet på en snedig måde, som gjorde at han ikke tabte ansigt. Vi havde en snak om udstyr for nylig, den var nok ikke helt tilfældig, hvor jeg helt tilfældigt nævnte, at man kan få en fed brændekløver til en fornuftig pris. En lang historie kort; min far har købt en brændekløver lige her hos multikøb, og er meget glad for den. Ikke fordi han ikke kan holde til arbejdet selv, men fordi han elsker udstyr!